tirsdag den 17. november 2009

Kultur: Protest anmeldelse af John Mayers nye album Battle Studies

D. 16.11.09 udkom John Mayers nye album: Battle Studies. Et release af en plade betyder selvfølgelig også anmeldelser. Og de anmeldelser var dog ikke nået at juble for. Den har ca. fået 3 stjerner i gennemsnit. Disse anmeldelser kan jeg kun erklærer mig uenig i. Jeg synes at den 11 numre lange plade er overraskende god. Jeg har hørt alle John Mayers plader og kan kun sige at det er en af de bedste. Det er dog rigtigt at der er 2-3 numre som er halv kedelig, men de andre numre overskygger det. Mayer formår (igen) at lave en god blanding af pop, rock og blues!

Der er absolut ingen tvivl om at John Mayer har fortsat i samme spor som sidste plade, men det gør ikke noget. Jeg synes ikke alt musik skal være nyt og eksperimenterende. Men det betyder ikke at det ikke skal udvikle sig. Det synes jeg Mayer formår.

Udover John Mayers fantastiske sangskrivning er han også en fantastisk guitarist. Han laver nogle guitar soloer, som bare ikke kan laves meget bedre.

På numre som: "All We Ever Do Is Say Goodbye" eller slut nummeret: "Friends, Lovers Or Nothing", eller første singlen: "Who Say's", viser John Mayer også sin store stemme. Han laver nogle harmonier som bare er fantastiske.

Jeg synes bestemt ikke man skal stemple denne plade som "dårlig", fordi det er den ikke. Jeg kan kun foreslå folk at købe den. 

onsdag den 3. juni 2009

NU! Skal vi gå glade til valg

Så er det allerede på søndag. På søndag skal vi vælge de nye danske Europaparlamentariker. Det hele er meget spændene. Jeg er desværre selv for ung til at stemme, men det forhindrer mig ikke i at opfordrer alle andre til at stemme på søndag.

For det kan godt være at EP valget ikke har fået nok opmærksomhed og man derfor ikke ved så meget om det der valg. Men helt ærligt, vi er sgu så heldige: Alle myndige kan stemme! Så lad os gå ud og bruge det. Jeg mener hvis man ikke stemmer, tager man ikke del i demokratiet. Og det er ikke godt. Jeg er ligeglad hvad i stemmer, bare stemmer. Bare at i går ned i en stemmeboks... Og stemmer! For min skyld er det ok, at i stemmer blankt. I skal bare stemme, når i har muligheden for det.

 

Jeg håber at alle jer der læser dette vil stemme på søndag. Det er dumt ikke at gøre andet. Det er dumt ikke at tage del i demokratiet, når man nu kan.

 

NU! Skal vi gå glade til valg!

Debatindlæg: Ny ABC model i Venstre

I år er der Europaparlaments valg. Hvert parti har derfor prioriteret nogle kandidater. Men faktisk ikke alle. Venstre vedtog på deres landsmøde at de ville vælge en spidskandidat, men resten af prioriterings listen skulle være lavet efter alfabetisk rækkefølge.

 

Venstres partisekretær udtaler til politikken at det er mest retfærdig med dette system, han sagde også: "Det betyder, at vælgerne får det frie valg, frem for at partiet internt afgør rækkefølgen".

Jeg kan sagtens se pointen, jeg synes faktisk at det er et meget fornuftigt forslag, men problemet kommer når folk skal stemme. For da de andre partier ikke har gjort det samme, kan det medføre at folk tror at det er en prioriteret liste. I artiklen som jeg lige har refereret til, handler i virkeligheden om Anne E. Jensen, hun er en såkaldt 'veteran' i EU. Hun kan få et problem da hun er blevet prioriteret som nummer 8 på listen. Hun er bange for at hun kan miste jobbet i EU. Det forstår jeg godt. Da det har vist sig at Danskerne ikke har særlig stort engagement i EP-valget, kan det godt ske at folk har et parti de stemmer på, men bare stemmer på nogle af de højeste på listen. Derfor kan jeg godt se Anne Jensens bekymring.

 

Jeg ville rigtig gerne høre mine facebook venners mening, om denne ABC model.

I kan læse artiklen på dette link: http://politiken.dk/politik/article721222.ece hvis i vil. 

Unge kandidater i EP!

"Som det fremgår af tabellen, er gennemsnitsalderen 43 år for spidskandidaterne ved valget søndag 7. juni 2009. Ved valget til Europaparlamentet i 2004 og 1999 var gennemsnitsalderen henholdsvis 54 år og 56 år. Der er altså tale om en markant foryngelse blandt spidskandidaterne, som kan have afgørende betydning for valgets udfald og lysten til at stemme ved valget", sådan skriver Politikken den 27 maj. Jeg mener at det citatet viser rigtigt meget positivt. Dels fordi at jeg synes det er vigtigt at få nogle unge ind i EP, jeg tror at de yngre kandidater kan komme med noget rigtig godt til EU. Men jeg synes også det er godt at, EP ikke er noget man 'bare' falder tilbage på. Jeg synes at der de seneste år har været en tendens til at, folk som Poul Nyrup, der har haft en lang karriere inden for den danske politiske scene, falder tilbage på EU. Med alt dette prøver jeg bare at sige, at jeg håber og tror at de unge kandidater kan give mere seriøsitet ind i EU. Det er meget vigtigt da EU helst skal bestemme vigtigere ting end hvor krumme agurker må være.

EU valg, med Debatter

Så er vi i en valgkamp igen. Og til en valgkamp hører der selvfølgelig også valgkamps debatter med. Desværre er det den slags debatterne der er useriøse og ligegyldige. Da jeg en aften zapper over på Dr1, er der Debat med Margrethe Auken, Dan Andersen, Benjamin Dickow. Og ja du har ret, Benjamin Dickow er i familie med sangerinden Tina Dickow. Men det er da fuldkommen i relevant for mig og dig. Men det skal man selvfølgelig have af vide.

Det er jo bare ikke det folk skal vide om Liberal Alliances spidskandidat Benjamin Dickow. I et sådan TV program skal man have en debat der er seriøs, og ikke handler om Benjamin Dickows kusine: Tina Dickow.

 

Jeg så kun halvdelen af det program, og det var nok til at jeg kan brokke mig på Facebook. Det er ikke kun af de blander privat liv og politik sammen, nej det er også at de laver debatter hvor, som Reimer Bo siger det, at det er: "Alle mod dig". Det handler om at en af politikkerne stiller sig op og skal svare på spørgsmål fra de andre kandidater. Det er fint nok, men at der bliver sat tid på, gør at jeg bliver sur. Da jeg så det, kunne jeg ikke lade vær med at få følelsen af at se underholdnings show på TV3. Oven i det siger Dan Andersen (S) at han er ked af at Tina Dickow sidder og holder med dig (Benjamin Dickow), fordi at han elsker hendes musik. Det er igen en ligegyldig oplysning.

 

Den sidste ting der gjorde mig irriteret, var valget af vært. Som nævnt tidligere er værten Reimer Bo. Han gør ikke programmet mere seriøst. Jeg synes at han skal holde sig til sit talkshow: "Reimers". Min mening er bare at han ikke er den mest egnede TV vært til jobbet som vært i det program. 

 

Jeg håber og tror at folk der så den debat, vil kunne se mine synspunkter.